Projektets forskellige trin
Bliv klogere på de forskellige trin i Mine Indkøb nedenfor.
Adgang til dine indkøbskvitteringer
- I Mine Indkøb beder vi om adgang til dine indkøbskvitteringer, så vi kan få ny viden om, hvordan vi kan forebygge sygdomme.
- Vi modtager dine kvitteringer fra Storebox, som opbevarer digitale kvitteringer. Du skal derfor tilmelde dig Storebox for at deltage i Mine Indkøb. Klik her for at tilmelde dig Storebox.
- Når du har tilmeldt dig Mine Indkøb, vil vi automatisk modtage dine kvitteringer, indtil du eventuelt trækker dit samtykke tilbage, eller indtil projektet afsluttes.
Information fra de danske registre
- Vi indhenter også information om dit helbred fra de danske registre. Det kan fx være oplysninger om medicin, kirurgi, laboratoriesvar og kontakter til sundhedsvæsnet. Det kan også være oplysninger om fx uddannelse, bopæl og sygdom i familien.
- Oplysningerne om dine indkøb og informationerne fra de danske registre kobles i en sikker database.
Ny viden om sygdomme og forebyggelse
- Ved at analysere oplysninger om dig – og andre deltagere i Mine Indkøb – håber vi at få ny viden om, hvordan sygdomme opstår, forløber og forebygges.
- I Mine Indkøb bliver dine oplysninger pseudonymiserede, inden forskerne får adgang til at analysere dem. Det betyder, at forskerne ikke ud fra oplysningerne alene kan få kendskab til din identitet, når de analyserer data.